Skolekorene sang julens sange i Alsion

Arkivfoto

Arkivfoto

11. december 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag aften var det især forældre og bedsteforældre, der havde sat sig til rette i Alsion, hvor Sønderjyllands Symfoniorkester spillede et stribe af julens sange. Med i programmet var også Christianskirkens Kor, Ulkebøl Kirkes Kor, Sønderjyllands Pigekors Juniorkor & Spirekor samt kor fra Dybbølskolen og fra Sønderskovskolen.

“Jeg kan sagtens kende Sønderborg, selvom det er 150 år siden, jeg sidst var her”, sagde skuespiller Rasmus Bjerg, der blandt skulle fortælle om de forskellige sange og også læse et eventyr.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når Rasmus Bjerg husker Sønderborg og især Dybbøl, så er det fordi han spillede oberst i Ole Bornedals “1864”.

“For børn er 13 dage lang tid – især de sidste 13 dage inden det er jul. Så nu håber jeg, at børnene synes, de får en sjov time her i Alsion og så er de jo lidt tættere på jul bagefter”, siger Rasmus Bjerg.

Skuespilleren mener ikke, det rigtigt er jul, hvis ikke der læses et eventyr. Rasmus Bjerg havde valgt H. C. Andersens nytårs-eventyr, Den lille Pige med Svovlstikkerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

På en time fik forældre og bedsteforældre – og også en del søskende – hørt børnene synge en række af de kendte sange og salmer. Og de fik oplevet, hvor flot det er, når et stort orkester spiller. Det er som om musikken fortæller sine helt egne eventyr.

billede

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...