D-A-D kommer til Nord-Als MusikFestival

12. december 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den 1. december kunne Nord-Als Musikfestival offentliggøre bl.a. Christopher, Lars Lilholt Band og Topgunn. Nu er festivalen så klar med den næste række kunstnere til næste års, allerede stjernespækkede program.dad

Første navn som Nord-Als Musikfestival i denne omgang kan præsentere er de danske rocklegender i D-A-D, som i 2014 har fejret 30 års jubilæum med et dobbelt opsamlingsalbum, 30 koncerter rundt på danske spillesteder, 30 i Europa og 30 på danske festivaler. Ligeledes er dronningen af dansktop, Birthe Kjær, og hendes ni mand store ”Feel Good Band” også klar til at levere hits som ”Pas På Den Knaldrøde Gummibåd” og ”Sommer og Sol” på næste års festival.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover ligger Runrig-forsanger Bruce Guthro også vejen forbi Nordborg Slot med hans indlevende fortællinger og unikke blanding af pop, folk og jazz, ligesom at DJ-duoen, Svendstrup & Vendelboe, som b.la. er kendt for at remixe etablerede kunstnere som Medina og egne hits som ”Where Do We Go From Here” med popikonet Christopher på vokal, ligeledes kan opleves på næste års festival. Urban-sangeren, Wafande, der tilbage i 2011 slog igennem med hittet ”Gi’ Mig Et Smil”, og siden har medvirket i TV2s programmer ”Toppen af Poppen” og ”Voice Junior”, er i 2015 ligeledes også at finde på scenen, og sidst men ikke mindst, så melder den Danish Music Award-vindende sangskriver Mikael K og hans Klondyke, og swing-trioen Esben Just Trio også sin ankomst på Nord-Als Musikfestival 2015.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den oplagt julegaveidé for musikfans i alle aldre kan netop nu købes via musikfestival.dk og i Sydbank, Nordborg.

 

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...