Fikse mix af nyt og gammelt til dig og dit hjem

Arkivfoto

Arkivfoto

6. januar 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

La Tienda er et nyt koncept i Sønderborg, hvor en del af ideen er at mixe nyt og gammelt og på den måde

komme til at bo helt unikt. Du har muligheden for at se eksempler på, hvordan det kan gøres, når du besøger La Tienda på hjørnet af Østergade og Kongevej i Sønderborg.

“Jeg har først lige åbnet, men jeg er klar til at tage imod små grupper mennesker, der gerne vil opleve, hvad konceptet handler om og måske købe nogle af de ting, som jeg har”, siger Bettina Petersen, der bor i Gråsten. Hun bruger gerne en aften på at hygge med for eksempel en lille gruppe kvinder, der vil inspireres og selvfølgelig gerne handle.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Man kan ringe til mig på 2218 8264 og aftale, hvornår jeg skal have døren åben i aftentimerne”, siger hun. Åbningstiderne i hverdagene kan du læse om her på La Tiendas Facebook.

Plads til andres tøj og ting

“Kunsthåndværkere og andre kreative sjæle må også gerne kontakte mig og passer deres ting ind i mit koncept, så kan de sagtens udstilles og sælges i mine lokaler”, siger Bettina Petersen til SønderborgNyt.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er også interesseret i kreative mennesker, der fikser brugt tøj, så det bliver smart”, siger Bettina Petersen.

Som hendes koncept med gammelt og nyt viser, så går hun helt og fuldt ind for genbrug.

“Vi skal tænke i at genbruge tøj og ting. Måske bruge tingene på nye måder. Og så skal vi tænke meget mere i, om det tøj og de ting, som vi køber, er lavet på en bæredygtig måde”, siger hun.

Bettina Petersen har et ret omfattende cv, der med al tydelighed viser, at hendes hoved ikke er et lagerrum, men et værksted, hvor der hele tiden tænkes nyt, som sætter initiativer i gang. Det har rigtigt mange gavn og glæde af, når hun arbejder som coach i forskellige virksomheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er sådan en, der hele tiden får ideer”, siger hun.

billede

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...