Erhvervslivet har bygget 56.000 kvm. i 2014

Arkivfoto
Arkivfoto
9. januar 2015 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborgs samlede bygningsbestand steg i 2014 med 60.000m² til i alt 10.920.000m² i samlet etageareal.

Det er erhvervsarealerne, der tegner sig for broderparten med en tilgang på 56.000m², hvor boligarealet kun steg med 8.000m², trods parcelhuse, række-, kæde- og dobbelthuse har uændret etageareal. Dvs. at halvdelen af de 8.000m² boligareal var uudnyttet tagetage, der blev inddraget til bolig.

Af de nye 60.000m² samlede etageareal er de 58.000m² opvarmede.

Det samlede opvarmede etageareal steg i 2014 til i alt 7.345.000m², hvoraf fjernvarme dækker 3.192.000m², hvilket er en stigning på 72.000m² fra sidste år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også centralvarme med fast brændsel, ovne med fast brændstof samt varmepumpe erobrer markedsandele fra centralvarme med oliefyr og naturgas, elovne og -paneler og ovne med olie eller petroleum.

Varmepumpe tegner sig for en stigning på 26.000m² i 2014 og en fremgang siden 2011 på 88.000m².

Centralvarme med oliefyr har siden 2011 haft en tilbagegang på 292.000m² og er under udfasning.