Borgermøde om Als-Fynbroens sidegevinster

Arkivfoto

Arkivfoto

2. februar 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Foreningen Als-Fyn Broen arbejder for at få en fast forbindelse mellem Als og Fyn. Torsdag den 26. februar har foreningen et offentligt borgermøde i Sønderborg med fremtidsforsker Uffe Palludan, som vil fortælle om Als-Fyn forbindelsens betydning for samfundet.

Borgermødet finder sted på Hotel Comwell i Sønderborg kl. 20.00. Fremtidsforsker Uffe Palludan fra Palludan Fremtidsforskning vil fortælle om emnet: Hvordan opgøres den samfundsmæssige betydning af en Als-Fyn forbindelse?

Artiklen fortsætter under annoncen

Efterfølgende vil der være mulighed for debat.

Uffe Palludan vil blandt andet komme ind på, at der er en overhængende risiko for at de samfundsmæssige muligheder, som en fast forbindelse mellem Fyn og Als vil skabe, slet ikke vil indgå i overvejelserne, når/hvis politikerne skal forholde sig til en sådan forbindelse. Derfor er der behov for en selvstændig belysning og beskrivelse af dem, før man tager stilling til projektet.

Mogens K. Nielsen er bange for, at mange ikke er opmærksomme på, hvilke samfundsmæssige fordele en Als-Fyn forbindelse vil give, og derfor er det vigtigt at få sagen belyst fra en fremtidsforsker som Uffe Palludan.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Als-Fyn Broen er et vigtigt udviklingsprojekt for vækst, beskæftigelse og bosætning i vores område, og derfor er det vigtigt at få fokus på projektet set fra en overordnet samfundsmæssig synsvinkel og ikke blot en trafikmæssig synsvinkel”, forklarer Mogens K. Nielsen.

Foreningen Als-Fyn Broen opfordrer alle interesserede til at møde op til borgermødet i Sønderborg for at høre nærmere om, hvordan en fremtidsforsker vil vurdere den samfundsmæssig betydning af en Als-Fyn bro, og man er meget velkommen til at deltage i debatten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er gratis at deltage i mødet, og tilmelding er ikke nødvendig.

I forbindelse med borgermødet vil det være muligt at høre mere om Foreningen Als-Fyn Broen og indmelde sig i foreningen. Det er også muligt at melde sig ind i foreningen via hjemmesiden www.als-fynbroen

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...