JF Stolls køber – Kongskilde – skal sælges

4. februar 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Kongskilde skal enten have en ny ejer eller en ny partner. images (1)

Koncernens repræsentantskab har godkendt ekstraordinære nedskrivninger af værdierne i Kongskilde som en del af den igangværende turn-around proces. Nedskrivningerne og omstruktureringerne har en samlet nettoeffekt for DLG-koncernen på 555 millioner kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har truffet de nødvendige strategiske beslutninger, som et led i at gøre selskabet profitabelt og dermed klar til et potentielt salg. Nedskrivningerne er af ren regnskabsteknisk karakter og påvirker ikke DLG’s likviditet”, udtaler Lars Sørensen, CFO og vicekoncernchef i DLG samt bestyrelsesformand i Kongskilde.

Passer ikke ind

Kongskilde Industries kom i 2014 ud med et underskud på 64 millioner kroner i et generelt faldende marked, hvor Kongskilde vandt markedsandele.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Kongskilde er på rette vej efter et par svære år. Der er gjort et kæmpe stykke arbejde, og den igangsatte turn-around proces forløber tilfredsstillende. Den igangværende proces vil gøre Kongskilde profitabel igen, men for at Kongskilde kan opnå sit fulde potentiale, er der på sigt behov for en stærk partner eller en ny ejer”, siger Lars Sørensen.

Ifølge bestyrelsesformand i DLG, Niels Dengsø Jensen, er beslutningen en erkendelse af, at Kongskilde ikke længere passer ind i DLG-koncernens strategiske fokus.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Nedskrivningen er et opgør med en fejlslagen strategi inden for produktion af landbrugsmaskiner. Kongskilde hører i virkeligheden bedre hjemme i en koncern, der har landbrugsmaskiner som strategisk fokusområde. Det fortjener virksomheden. På samme måde vil DLG-koncernen bedre kunne koncentrere sig om at udvikle kerneforretningen og øge indtjeningen”, siger Niels Dengsø Jensen.

4. juni 2026 Uddannelse, Sydals

Elever fra Hørup fejrede Grundloven med stor fest

4. juni 2026 Uddannelse

Der var både rap, teater, sang og quiz på programmet, da eleverne på mellemtrinnet på Hørup Centralskole fejrede årets Grundlovsfest og viste, hvad de havde arbejdet med i ugerne op til. Eleverne havde sat sig ind i Grundloven og dens betydning, og på selve festdagen stod klasserne selv for forskellige indslag. Nogle elever tog også […]

Læs mere...