Søg penge til projekter der inddrager borgerne

5. februar 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

Sønderborg Kommune vil gerne give ekstra vitaminer til projekter, der skaber gode rammer for borgerinddragelse. Det kan ske ved, at borgerne søger om penge fra den såkaldte Demokratipulje, der modtager ansøgninger to gange om året – første gang med frist den 6. april.

Puljen, som forvaltes af Kultur- borger- og fritidsudvalget i Sønderborg Kommune, rummer 100.000 kr. pr. år, og der kan maksimalt søges om 25.000 kr. til et projekt.rådhus1

Artiklen fortsætter under annoncen

“Med puljen ønsker vi at støtte lokale ildsjæle, der vil gennemføre projekter, der inddrager og engagerer borgerne. I betingelserne for tildelingerne står der, at projekterne skal styrke den lokale virkelyst, inddrage nye grupper i debatten og udvikle samspillet mellem borgere, forvaltning og politikere”, siger Kultur-, borger- og fritidsudvalgets formand, Charlotte Riis Engelbrecht.

“Jeg håber, der kommer nogle rigtig gode ansøgninger fra borgere og grupper, som pusler med ideer om, hvordan de med nogle konkrete projekter kan være med til at udvikle nærdemokratiet og styrke samspil og samarbejde mellem borgere og beslutningstagere. Det er en vigtig opgave, så jeg håber, at der er nogle borgere, der vil lægge hovederne i blød og søge demokratipuljen”, lyder opfordringen fra Charlotte Riis Engelbrecht.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ansøgningsskemaerne findes på Sønderborg Kommunes hjemmeside www.sonderborgkommune.dk/politik-og-indflydelse/demokratipuljen, hvor man også mere detaljeret kan se kriterierne for tildeling.

Ansøgningsfristen i første runde er som nævnt 6. april, og udvalget træffer beslutning om tildelinger på sit maj-møde.

Der kan søges igen med frist 30. august 2015.

Ansøgningerne skal sendes til Fritidsafdelingen i Sønderborg Kommune på mail: [email protected]

Artiklen fortsætter under annoncen

 

6. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Hotel Alsik fejrer sine første fem år

6. maj 2024 Erhverv

I dag, mandag, er det fem år siden Steigenberger Alsik Hotel & Spa åbnede dørene for gæster – og frem til torsdag fejres fødselsdagen med en række supergode fødselsdagtilbud. I dag står Hotel Alsik som et fyrtårn på Byens Havn. ”Det var ikke let at finde frem til navnet til hotellet. Vi er jo nogle, […]

Læs mere...