Butterfly: Mange af kvinderne træner ekstra meget

Arkivfoto

Arkivfoto

10. februar 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Over en periode på tre måneder er der adskillige af kvinderne i Butterfly Fitness, der får træner lidt mere end de plejer og det er muligheden for at vinde et rejsegavekort til Bravo Tours samt træning resten af året til halv pris, der motiverer kvinderne.

“Det er en venindekonkurrence, så vi skal finde sammen to og to og så ellers bare træne så mange gange som muligt”, siger Annette og Inger til SønderborgNyt. På tavlen kan de se, at de i hvert fald ikke ligger i top.

“Vi må komme lidt oftere. Gerne fem gange om ugen og ikke bare de tre-fire gange, som vi plejer”, siger Annette. Opskriften på sejren er ganske enkelt at komme til træning flest dage.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det kunne være fint at vinde hovedpræmien eller blot blive det mest aktive par i en måned”, siger Inger. Hver måned får det mest aktive par at vide, at de kan træne resten af året til halv pris.

Herligt sted

“Vi kan rigtigt godt li’ at komme i Butterfly, fordi vi har det godt på kryds og tværs. Her er der ikke nogen, der lige måler en med et vandrende blik”, siger Inger.

“Her er vi med på holdtræningen og det er alletiders, fordi man jo lige giver den lidt ekstra, når der trænes i flok”, siger Annette. Hun har et klart mål om at få bedre kondi og tabe en smule.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Ja, der må gerne smutte lidt fra sidebenene”, siger Inger. Hun synes, at den energi, der bærndes af, er det hele værd.

“Det giver jo – mærkeligt nok – energi at bruge eenrgi”, siger hun.