Casper U. Mortensen skriveklar i Broager Sparekasse

Arkivfoto

Arkivfoto

12. februar 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag eftermiddag kunne håndboldtilhængere lægge vejen forbi Broager Sparekasse, hvor SønderjyskEs

håndboldspiller Casper U. Mortensen stod klar til en lille håndboldsnak og selvfølgelig til at skrive autografer,

“Jeg stiller gerne op til sådan nogle arrangementer. På en eller anden måde synes jeg, at det skylder vi de mennesker, der følger vores kampe”, siger Casper U. Mortensen til SønderborgNyt. Han blev ret overrasket, da nogle piger kom helt fra Silkeborg for at møde ham.

Artiklen fortsætter under annoncen

På flere af de unge mennesker, der kiggede ind, var det tydeligt at se, at det var ret stort for dem, at de kunne stå og snakke med deres håndboldhelt, som de jo mest kender tilskuerpladserne i Broager Sparekasse Skansen og fra fjernsynet.

Det ser godt ud

Det ser ret godt ud for Sønderjyske i turneringen.

“Vi er i den situation, hvor vi selv kan afgøre tingene”, siger Casper U. Mortensen. Det er de første kampe fra nu af, der kommer til at afgøre sæsonen og på lørdag er SønderjyskE klar til kamp mod Skanderborg i Broager Sparekasse Skansen klokken 15.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er fem hold, der kæmper om to pladser, så det bliver meget tæt frem til slutspillet.

“Det er ikke utænkeligt, at det hele afgøres i den sidste runde”, siger Casper U. Mortensen.

Et herligt liv

Casper U. Mortensen er i gang med et fjernstudie, så han har noget at falde tilbage på, når han ikke længere er en del af den professionelle håndboldsport.

“Men selvom jeg er ved at uddanne mig, så er håndbold nummer ét og jeg er da glad for, at jeg faktisk kan leve af min sport”, siger Casper U. Mortensen. Han er næsten lige kommet hjem fra VM i Qatar, hvor han var med på landsholdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi tabte en enkelt kamp dernede og faktisk synes jeg, vi gjorde det ret godt”, siger han.

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...