“Kyholm” bliver til “Fynshav” – og skal sejle Als-Fyn

Arkivfoto

Arkivfoto

13. februar 2015 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Der er en ny færge på vej til at sejle mellem Als og Fyn. Det er færgen Kyholm, der indtil for nylig besejlede ruten mellem Kolby Kås på Samsø og Kalundborg.

Færgen er i disse uger på værftsophold hos Petersen & Sørensen i Svendborg. Færgen skal renoveres inden den indsættes på ruten Bøjden – Fynshav.

Samtidig skifter den navn til Fynshav.

Renoveringen betyder, at det meste af færgens passager-område fornyes. Færgens cafeteria får nye borde og stole. Butiksområdet udvides og der indrettes en såkaldt pendler-lounge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skibets bar og dansegulv i agter-enden bliver til en salon, som også får nye og større vinduer.

Færgens maskineri får også en overhaling under værftsopholdet.

Færgens nye navn er i øvrigt genbrug. Da DSB besejlede Als-ruten havde selskabet fra 1967-1987 også en færge med navnet Fynshav. Den gamle Fynshav, der blev skrottet i Tyrkiet for 15 år siden, var ligesom de to nuværende færger, Odin og Frigg Sydfyen, bygget på Svendborg Værft.

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...