Vidne hjalp politiet til at fange indbrudstyve

25. februar 2015 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Politiet sætter stor pris på en 67-årig mand, der sidst på formiddagen tirsdag bemærker en mand ved lystbådehavnen i Sønderborg. Manden går ind i et krat og kommer ud igen med nogle stole.

“Vores vidne tager billeder af manden og også af den bil, han er kørende i”, siger Peter Baum til SønderborgNyt. Via registeret kan bilen kobles til en 36-årig mand fra Haderslev.

Klokken 12.15 kan vi anholde manden i Søgaard, mens han og en kvinde fra Aabenraa er i gang med at tømme bilen for designerstole”, siger Peter Baum.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Tidligere på dagen blev der stjålet designerstole, B&O-højttalere og smykker fra en villa på Hertug Hansvej i Sønderborg og fordi vidnet reagerede, så lykkedes det hurtigt at opklare sagen”, siger Peter Baum.