Stadig ingen aftale mellem kabinepersonale og Cimber

28. februar 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Det er ikke lykkedes SAS og kabinepersonalets fagforening, CAU, at nå til enighed om en ny overenskomst for de medarbejdere, som skal overflyttes til datterselskabet Cimber.

Derfor forsætter kabinepersonalet hos SAS lørdag formiddag arbejdsnedlæggelsen, og det betyder, at flyselskabet igen lørdag aflyser en række fly.

Ifølge Københavns Lufthavns hjemmeside drejer det sig om i alt 27 aflysninger heraf 10 afgange og 17 ankomster.

Arbejdsnedlæggelsen begyndte fredag formiddag, da et informationsmøde hos kabinepersonalets fagforening udviklede sig til et fagligt møde. I løbet af fredagen blev 60 fly aflyst.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kabinepersonalets utilfredshed bunder i, at 147 ansatte skal flyttes over i SAS’ nye datterselskab Cimber, der har en overenskomst, hvor lønningerne er lavere.

 

4. juni 2026 Sport, Sønderborg

Sønderjyske Herrehåndbold henter stærk profil fra Portugal

4. juni 2026 Sport

Sønderjyske Herrehåndbold får en rutineret spiller ind i truppen, når Reinier Taboada skifter fra portugisiske SL Benfica til klubben. Den cubanskfødte venstre back har skrevet under på en treårig kontrakt, der gælder frem til sommeren 2029. Reinier Taboada kommer til Sønderjyske Herrehåndbold med erfaring fra både landsholdshåndbold og Champions League, og i klubben peger cheftræner […]

Læs mere...