LM Byg og Anlæg er klar til foråret

18. marts 2015 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

I Hemograms tidligere lokaler på Møllegade i Broager har indehaverne af LM Byg & Anlæg, Lars Bertelsen og René Juler, forrygende travlt. De er i gang med at efterse og smøre alle bevægelige dele i selskabets store maskinpark bestående af alt lige fra minigravemaskiner, pladevibratorer til trailere, mosfjernere, nedbrydningshammere og blandemaskiner. For om ganske få uger – når foråret for alvor får fat – går det løs.

Så skal familien Danmark i haven.

René Juler (tv) og Lars Bertelsen er ved at klargøre en del af den omfattende maskinpark, som er klar til at ”hjælpe” husejerne med at realisere drømmeprojekterne. Foto: PK

René Juler (tv) og Lars Bertelsen er ved at klargøre en del af den omfattende maskinpark, som er klar til at ”hjælpe” husejerne med at realisere drømmeprojekterne. Foto: PK

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi oplever allerede nu, at haveejere kontakter os for at reservere en mosfjerner eller pladevibrator. For når det blot bliver lidt lunere i vejret, vil alle i gang”, siger Lars Bertelsen, der glæder sig over at både Erantis og Vintergækkene lyser op under havens buske. Havefolket vil særligt kunne råde over specialudstyret i april og maj, der er præget af mange ”hobby- og projektvenlige” skæve helligdage.

At LM Byg & Anlæg bevægede sig ind i maskinudlejningsbranchen er et resultat af, at virksomheden anvender et stort antal specialmaskiner for at kunne løse de daglige byggeopgaver. Det er maskiner, som ikke er i brug hele tiden, og derfor kan de ligeså godt lejes ud.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er jo tosset at have en stor maskinpark, der ikke er i brug hele tiden, siger Lars Bertelsen. Hvorfor leje en pladevibrator en hel weekend, når du kun skal anvende den lørdag formiddag. Så skal den naturligvis videre til den næste, der skal have lagt fliser”, fastslår Lars Bertelsen i en pressemeddelelse.

Han og René sørger for afhentning og levering af maskineriet.

Udlejningsforretningen, der både henvender sig til private og professionelle marked, blev etableret i 2013. Antallet af udlejninger er steget støt siden, bl.a. fordi den økonomiske krise har fået mange til at droppe investeringer i eget udstyr.

Artiklen fortsætter under annoncen

“En blandemaskine bruger du sandsynligvis kun én gang. Herefter står den blot og fylder op. Så er det lettere at leje, når behovet er der”, siger Lars Bertelsen, som har specialiseret sig i tagrenoveringer.

5. maj 2024 112, Sønderborg

Ild i en varebil

5. maj 2024 112

Lørdag aften kørte brandbiler fra Station Sønderborg til Sjællandsgade i Sønderborg, fordi der var kommet et opkald om, at en bil stod i flammer. “Det var en varevogn og vi slukkede ilden og vendte retur igen”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Henrik Jacobsen til SønderborgNYT. Her er der billeder fra branden.

Læs mere...