Elitesoldat gik i krig for sammenholdet

Arkivfoto

Arkivfoto

18. marts 2015 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Når vi hører om udsendte soldater, så er der en del, der er drevet af eventyret, mens andre bruger den vending, der kom frem, mens Anders Fogh var statsminister: “Jeg vil gøre en forskel”.

Tirsdag aften stod tidligere jægersoldat Thomas Rathsak på Sønderborg Vandrehjem og fortalte om et par af sine ture til Afghanistan. Det var Folk & Sikkerhed, der stod bag arrangementet.

“Jeg må ærligt sige, at det hverken var eventyret eller drømmen om at ændre verden, der fik mig til at tage afsted”, siger Thomas Rathsak til forsamlingen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Hvis jeg ville lave verden om, så havde jeg valgt at blive politiker eller gået aktivt ind i Greenpeace”, siger han.

Det er heller ikke flotte ord om Gud, Konge og Fædreland, som er forklaringen.

Én for alle- alle for én

“Det mest fantastiske er det fællesskab, der er i en gruppe soldater, hvor alle lag er skrællet af. Det er så fantastisk at opleve medmenneskelighed under omstændigheder, hvor alle skal stole 100 procent på hinanden”, siger den tidligere jægersoldat.

Artiklen fortsætter under annoncen

Helt specielt var det at sidde på en observationspost. Soldaterne fordrev nemlig ikke tiden med at snakke om alt

muligt.

“Vi fokuserede kun på opgaven og der var ingen ord, der ikke handlede om den. Havde vi noget at berette, så blev der hvisket. Ellers var der bomstille”, siger han.

Sønderborg i 1985

Thomas Rathsack var elev på Sergentskolen i Sønderborg i 1985 og derfra gik turen til Livgarden, hvor han var i fem år, inden han satte kursen mod Jægerkorpset.

“Det er lidt trist Sergentskolen er væk, fordi det var altid hyggeligt at besøge den og mindes”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det blev til 16 år i Forsvaret og heraf de 11 i Jægerkorpset. I to af årene var han i henholdsvis Irak og Afghanistan.

Thomas Rathsack skrev bogen: “Jæger – i krig med eliten”, der gav en utrolig turbulens i medier, Forsvaret og regeringen. Forsvarschefen måtte gå og det endte med at forsvarsminister Søren Gade også takkede af.

“Jeg havde fået godkendt hvert eneste kapitel af de soldater, jeg skrev om og desuden gav Jægerkorpset deres accept af hver eneste linie”, forklarer Thomas Rathsack. Hvad der egentlig fik tingene til at eskalere, aner han ikke.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg tror heller ikke, jeg vil vide det”, siger han.

Skriver på opfordring

Efter bogen “Jæger – i krig med eliten” blev den tidligere jægersoldat kontaktet af et forlag.

“Du er jo markedsført i alle medier, så kan du ikke skrive flere bøger, sagde de”.

Så nu er soldaten blevet forfatter.

“Jeg er også sikkerhedskonsulent og har blandt andet været i Somalia og lære soldater nogle ting”, siger han.

Det med at flyve ud i verden på missioner savner han ikke.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg tænker tit på fællesskabet med de andre jægere, men krig savner jeg ikke. Jeg er træt af krig og terror – og det fylder i medierne hver eneste dag”, siger han. Han supplerer med at sige:

“Jeg kan let blive træt af al den ondskab, som mennesker viser”.

 

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...