Carina Sielemann: Elcyklen giver mere tid til børnene

Arkivfoto

Arkivfoto

15. april 2015 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Carina Sielemann har erstattet den ugentlige tur i fitness centeret med en elcykel. Det giver langt flere fordele i familiens dagligdag og nu er det langt sjovere at cykle.

Carina Sielemann, bor i Broager sammen med sin mand og to små børn. Hun arbejder i Gråsten, en strækning på 8,5 km, der sagtens kunne cykles på en helt almindelig cykel. Men den nyindkøbte elcykel har været medvirkende til at bilen står stille i garagen og glæden ved at cykle er vendt tilbage.

Artiklen fortsætter under annoncen

Myten om elcykler

Der var ikke den store opbakning fra manden til hendes ønske om en elcykel, faktisk var meldingen; det er du da alt for ung til, elcykler er rettet mod en helt anden generation. Men det er en myte, som Carina her er foregangskvinde for at mane i jorden.

“Jeg bliver drillet med at jeg har købt en elcykel, mine venner, kollegaer og bekendte kan slet ikke forlige sig med, at jeg skal have lidt medvind på cykelstien, men det er det bedste jeg har gjort længe. Nu kan jeg få motion dagligt, jeg er i topform og er i godt humør, når jeg møder på arbejde efter 20 minutters cykeltur. Og den tid jeg før brugte til motion, går nu til mine børn”, siger Carina Sielemann.

Artiklen fortsætter under annoncen

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...