Karlsminde: Flybesætning fra 1944 mindes

Arkivfoto

Arkivfoto

21. april 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

På torsdag er det 71 år siden en bombemaskine blev skudt ned ved Karlsminde på Als. Et flystyrt der på nær et besætningsmedlem kostede hele flybesætningen livet.

Arrangementet gennemføres ved mindestenen for de faldne flyvere  kl. 10:00 ved mindestenen, Karlsminde, Nordals

Mindestenen er placeret et par hundrede meter fra hvor bombemaskinen styrtede i havet 23. april 1944.

Tale og buketter

Mindetalen gennemføres i år af løjtnant Larsen, presseofficer ved Hjemmeværnsdistrikt Syd og Sønderjylland, som efter talen lægger buketten fra Hæren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der vil yderligere blive lagt buketter af, Lokalhistorisk arkiv for Svenstrup Sogn, Sønderborg Kommune m.fl. ligesom personel fra Flyverhjemmeværnet deltager.

Mindehøjtideligheden gennemføres af Kontaktudvalget for de militære traditioner i Sønderborgområdet. En sammenslutning af 18 foreninger.

Gennemførelse af 71 årsdagen er et samarbejde mellem Lokalhistorisk arkiv for Svenstrup Sogn, Hjemmeværnet og brødrene Hounsgaard.

Den nedstyrtede bombemaskine, af typen Halifax, var dengang i 1944 på vej mod Østersøen for at udlægge miner. Den startede fra basen Elvington kl. 21:00 med kurs mod Østersøen. Godt og vel 2 ½ time senere blev den over dansk territorium opdaget af de tyske radaranlæg, og en natjager blev sendt af sted.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den tyske natjager fandt den engelske bombemaskine og skød den i brand. Den engelske pilot forsøgte at nødlande bombemaskinen på markerne med Karlsminde, hvilket endte tragisk et par hundrede meter ude i vandet. Herved druknede besætningen undtagen haleskytten der blev reddet i land af to lokale. En fisker ved navn Chr. Hansen og Erik Agergaard.

Alle er velkomne til at deltage i højtideligholdelse af 71 årsdagen til ære for den allierede flybesætning.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...