Butterfly Fitness: Kondi-kvinder vandt et rejsegavekort

Arkivfoto

Arkivfoto

4. maj 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag ved middagstid havde Anita Solander Bruus æren af at give en flot præmie til to kondistærke kvinder, der virkeligt har motioneret i de seneste måneder. Et rejsegavekort på 5.000 kroner fra Bravo Tours og også træning i Butterfly Fitness resten af året for halv pris.

“I har arbejdet for den her præmie, så den er virkeligt fortjent”, siger Butterfly-leder Anita Solander Bruus til de to vindere af Venindekonkurrencen, Susanne Jørgensen og Rita Schnor, som har trænet henholdsvis 74 og 71 gange i tidsrummet mellem den 1. februar og den 30. april.

Artiklen fortsætter under annoncen

I al sin enkelhed gik konkurrencen ud på, at de to veninder, der mødte op til flest træninger, blev vindere.

Præmie med sidegevinster

De to vindere blev det par, der er noteret for flest træningsdage og selvfølgelig er de glade for at have vundet.

“Men vi har altså også trænet seriøst. Hver eneste gang har vi været i gang i mere end en halv time”, siger Rita

Schnor. Ligesom veninden Susanne Jørgensen, så er hun ikke i tvivl om, at konkurrencen gav blod på tanden.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Den gjorde, at vi kom til træning hver dag”, siger Susanne Jørgensen til SønderborgNyt.

Når der skrues op for træningsmængden, så har det nogle bivirkninger, der allerede er noteret i bevidstheden hos de to vindere.

“Vi er i bedre form, vi er stærkere og så har vi tabt os”, siger de.

“Jeg har også mærket, at træningen giver mig mere energi og overskud”, siger Rita Schnor, der alligevel vil skrue en smule ned. Nok til “kun” at møde op i Butterfly Fitness tre-fire gange om ugen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Motivation til træning

I Butterfly Fitness er det alene kvinder, der kan være med – og der er ingen spejle på væggene. Altså slipper de aktive for at blive vejet og målt af mænds blikke og de bruger heller ikke tiden på at stå og tjekke i spejlet, om de ser smarte ud, når de virkeligt går til den.a

Artiklen fortsætter under annoncen

“Begge dele er en fordel og så tæller det virkeligt meget på kontoen med motivation, at der altid er en dejlig stemning, når vi kommer ind af døren”, siger Rita Schnor.

Susanne Jørgensen og Rita Schnor tænker, at de vil bruge rejsegavekortet på en weekend i en storby.

 

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...