Familien bag Helsam er også klima-rigtige i hjemmet

Arkivfoto

Arkivfoto

21. maj 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Familien Schou, som i dag driver Helsam A/S tænker ikke kun bæredygtigt og energirigtigt i virksomheden. Deres hus er nemlig blevet energirenoveret, og senest er der kommet solceller på taget.

Det er ikke kun virksomheden Helsams energiforbrug der er faldende – det er det også privat hos familien Schou. Det er især strømforbruget der er faldet siden 2009, og med installering af solcellerne i slutningen af 2012 bruger familien ikke længere penge på elregningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Solcellerne blev samtaleemne

Flere i nabolaget viser interesse for familiens solcelleanlæg:

“Når vi går tur med hunden sker det nogle gange, at folk lige skal høre om vores erfaring med solceller. Det er sjovt at det er blevet et samtaleemne, og vi nyder at fortælle om, at vi producerer vores egen strøm”, siger Susanne Schou.

“Vi er super glade for solcellerne, og det giver en god følelse at vi sparer penge og passer på miljøet på samme tid. Det giver ovenikøbet en bedre forrentning at have solceller på taget, end at have pengene stående i banken”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ikke kun solceller

Udover solcellerne er huset løbende blevet energirenoveret. Der er kommet nye vinduer i, der er blevet hulmursisoleret og taget er blevet hævet med 15 cm. så der blev plads til ekstra isolering. Herudover er alle gamle hvidevarer udskiftet og pærerne er udskiftet til energispare-pærer eller LED-pærer.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...