Tom Jones forventes at “go strong” i Mølleparken

Arkivfoto

Arkivfoto

1. juni 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Det er med stolthed Kultur i Syd præsenterer Tom Jones, der med sin helt specielle cocktail af hits, sceneshow og karisma fyrer den af fra det yderste af scenekanten i Mølleparken, Sønderborg. Ingen anden har som Tom Jones forstået at kombinere en fabelagtig sangstemme med charme, selvtillid og gennemslagskraft.

Det er i år 50 år siden han som 25-årig brød igennem og begyndte at servere hit på hit, skriver Kultur i Syd i en pressemeddelelse.

Fremme i ’60erne

I de tidlige år var han kendt verden over for hits som ”It’s not unusual”, ”Delilah”, ”Green green grass of home” og ”Funny familiar forgotten feelings”. Hans fyldige, baritone stemme behøvede næsten ingen forstærker, når han croonede. Tom Jones er still going strong. Som tiderne har skiftet, er han fulgt han med og har produceret stribevis af nye hits i tidens populære stilarter.

Artiklen fortsætter under annoncen

År 2000 tog han atter en tur helt op ad hitlisterne med hittet ”Sex Bomb”, som nok mere end nogen anden titel karakteriserer Tom Jones. Sangen er i dag hans signatur sang, som han leverer overbevisende, kraftfuldt og med et kækt glimt i øjet. Med tiden er Tom Jones blevet en moden mand. Det giver blot endnu mere erfaring og et endnu større bagkatalog af sange, som publikum kan relatere til og synge med på.

Det Glade Vanvid

Midt i koncertområdet tilbydes en luksus middag med 4 serveringer af 3 af Danmarks dygtigste kokke med aperitif og minimum 5 vine ad libitum. Det er Brdr. Koch, der ruller ”Det Glade Vanvid” ud for alle koncertgæster.

Artiklen fortsætter under annoncen

VIP billetten giver både adgang til dette overflødighedshorn af en middag samt den efterfølgende koncert. Teltet placeres på toppen bag handocap tribunen.

Koncerten i Mølleparken er den eneste, Tom Jones giver her i landet i år. Sidste år gav han koncert i Randers og Odense. I år er det i Sønderborg, det foregår.

Hvis du ikke har sikret dig en billet, så gør det HER

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...