Løwda’s Spisen udsolgt på bare fire uger

10. juni 2015 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Løwda’s Spisen ved Broager Ringridning er igen i år et tilløbsstykke. Vi har på kun 4 uger fået totalt udsolgt til spisningen lørdag den 4. juli 2015 kl. 18.30 oplyser Ken Paulsen, som er ansvarlig for arrangementet.

“Efterspørgslen har været meget stor. Siden vi solgte den sidste billet er mange gået forgæves til Broager Sparekassesss og telefonen har ikke stået stille. Mange spørger stadig efter billetter til spisningen og den efterfølgende fest med TIP TOP partyband og ikke mindst SUSSI & LEO” siger Ken Paulsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Grundet den store efterspørgsel åbner vi nu for, at alle, som ikke har sikret sig en billet til hele aftenen incl. spisning, på forhånd kan købe en entrébillet til den efterfølgende fest i teltet.

Billetten koster 50 kr. og kan købes i Broager Sparekasse i Broager. Den giver adgang til teltet fra kl. 20.45 og som et lille plaster på såret får alle, der køber denne billet inden den 30. juni 2015, en gratis fadøl med i prisen.

Ken Paulsen oplyser at hvis der skulle være et mindre antal billetter, som kommer retur, vil de blive solgt mandag d. 22. juni fra kl. 10 i Broager Sparekasse i Broager ved personlig fremmøde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ken Paulsen er ikke i tvivl om, at Løwda’s Spisningen igen i år vil blive en kæmpe fest.

6. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Hotel Alsik fejrer sine første fem år

6. maj 2024 Erhverv

I dag, mandag, er det fem år siden Steigenberger Alsik Hotel & Spa åbnede dørene for gæster – og frem til torsdag fejres fødselsdagen med en række supergode fødselsdagtilbud. I dag står Hotel Alsik som et fyrtårn på Byens Havn. ”Det var ikke let at finde frem til navnet til hotellet. Vi er jo nogle, […]

Læs mere...