Bitten og Mads Clausen Fond og PFA Pension investerer 600 mio. kroner i hotelbyggeri på havnefronten

Arkivfoto

Arkivfoto

24. juni 2015 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

På et pressemøde i Alsion blev det afsløret, hvem der skal stå for finansieringen af det nye hotelprojekt på havnefronten som vil koste over 600 millioner kroner. Bitten og Mads Clausens Fond og PFA Pension har fundet hinanden og hver part vil investere 300 mio. kroner.

PFA Pension er ikke ukendt med investeringer i Sønderborg, da de i dag er en af investorerne bag Shopping centeret Borgen, og er kendt som en af landets stærkeste investorer, mens Bitten og Mads Clausens Fond med investeringen i hotelbyggeriet endnu engang viser sit stærke lokale engagement.

Artiklen fortsætter under annoncen

Peter M. Clausen, formand for Bitten og Mads Clausen Fond, var da også tydeligt stolt og rørt over at kunne fortæller at nu kommer byggeriet endelig i gang:

”Det er en af de største dage i mit liv. Hotelprojektet bliver en gevinst for udviklingen af Sønderborg indenfor konferencegæster og turister”, fortalte Peter Mads Clausen på pressemødet.

Umiddelbart inden pressemødet blev byrådet i Sønderborg Kommune orienteret om, at hotelbyggeriet på havnefronten nu er en realitet og det blev modtaget med begejstring – et byråd som nu kan se frem til, at et af de helt store projekter i Frank Gehrys Masterplan fra 2008 bliver virkelighed.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Hotelbyggeriet er en kæmpegevinst for Sønderborg Kommune, både i forhold til arbejdspladser, turisme og et

oplevelsescenter for byens borgere. Vi har i dag taget et gigantisk spring frem mod at realisere Frank Gehrys Masterplan, og det er der grund til at fejre”, siger Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen.

Det nye hotel, som endnu ikke har fået sit navn, kommer til at skabe cirka 160 arbejdspladser i de cirka to et halvt år byggeriet står på, og det forventes, at hotellet, når det står klar, vil skabe cirka 500 nye blivende arbejdspladser i Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig vil det 18 etagers høje firestjernede hotel med 190 værelser, 3 restauranter og konferencefaciliteter til 400 personer årligt have 72.000 overnattende gæster, mens hotellets spa- og wellness område forventes at få cirka 135.000 besøgende på årsbasis. Hotellet bliver dermed det største i hele den dansk-tyske grænseregion.

”Et af byrådets visioner er turisme, og med det nye hotel, kommer vi til at placere Sønderborg endnu tydeligere på landkortet, både i forhold til erhvervsturismen og privatturismen. Hotellet gør at vi i Sønderborg nu for eksempel kan lægge billet ind på store konferencer, som vi hidtil ikke har haft tilstrækkelig med hotelkapacitet til at kunne afholde. Samtidig ser vi, at Sønderborg efter markeringen af 150-året for slaget ved Dybbøl sidste år, er blevet endnu mere populær blandt turisterne, og nu får vi plads til endnu flere besøgende, siger Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”At have Bitten og Mads Clausens Fond og PFA Pension som investorer sender et tydeligt signal om, at

hotelbyggeriet og hele Frank Gehrys Masterplan er stærke og visionære projekter, som kommer til at skabe vækst og udvikling i Sønderborg Kommune. Jeg vil gerne rette en stor tak til Bitten og Mads Clausens Fond og til PFA Pension for at de ønsker at blive en del af Sønderborgs fremtid og visioner”, siger borgmester Erik Lauritzen.

Udover det nye hotel, der er tegnet af Henning Larsen Architects, kommer havneprojektet også til at omfatte et topmoderne multikulturhus, attraktive erhvervslejemål, en ny sti langs vandet og studieboliger. De første byggerier er allerede opført, mens det forventes, at det nye hotel vil stå klar senest i 2018.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...