EU vil undersøge Kongskildes udflytning

3. juli 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Kongskildes fabrik i Polen har fra 2009-15 modtaget 45 millioner kroner. Nu vil kommissionen undersøge, om pengene er givet i strid med EU’s regler, der forbyder, at EU-støtten går til udflytning af arbejdspladser.

Sidste år undersøgte kommissionen også Kongskilde, fordi godt 35 job fra fabrikken i Sorø blev flyttet til Polen. Dengang fandt Kommissionen, at reglerne ikke var overtrådt.kongskilde, jf

Artiklen fortsætter under annoncen

“De polske myndigheder vil undersøge sagen igen I tæt samarbejde med Kommissionen”, skriver talsmand for kommissionen Jakub Adamowicz i en mail til 3F.

Mandag fik 125 ansatte på Kongskilde at vide, at de blev fyret inden året er omme og deres job flyttet til Kutno i Polen.

Undersøgelsen vækker glæde hos flere danske EU-politikere.
Jeppe Kofod fra Socialdemokraterne er meget tilfreds med, at Kommissionen nu går ind i sagen.

“Man må ikke få støtte til at flytte job, så vi skal helt til bunds i den her sag. Jeg vil følge op og sikre, at Kommissionen får afdækket den her sag grundigt”, siger Jeppe Kofod til TV SYD.

Artiklen fortsætter under annoncen

Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti har flere gange kritiseret, at EU-pengene bliver brugt i strid med reglerne.

“Jeg glæder mig over, at Kommissionen vil tage disse sager op. Helt grundlæggende er EU’s støtteordninger vanvittige. Men indtil de bliver afskaffet, må vi i det mindste insistere på, at reglerne overholdes”, skriver Morten Messerschmidt.

Ledelsen i DLG, der ejer Kongskilde, har ikke ønsket at kommentere EU-kommissionens undersøgelse. Men afviste onsdag, at de har brudt nogen regler.

Artiklen fortsætter under annoncen

5. maj 2024 112, Sønderborg

Ild i en varebil

5. maj 2024 112

Lørdag aften kørte brandbiler fra Station Sønderborg til Sjællandsgade i Sønderborg, fordi der var kommet et opkald om, at en bil stod i flammer. “Det var en varevogn og vi slukkede ilden og vendte retur igen”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Henrik Jacobsen til SønderborgNYT. Her er der billeder fra branden.

Læs mere...