Dybbøl Kirke: Generalløjtnant Bülow mindet

7. juli 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Løjtnant i Hjemmeværnet, Leif Larsens, tale til Generalløjtnant F.R.H. Bülow:

Anledningen til vi er samlet her i dag – mandag den 6. juli  – er mindet om generalen der deltog i Slaget ved Fredericia, også kaldet Udfaldet fra Fredericia. Det foregik under 1. Slesvigske krig – eller som krigen også benævnes – treårskrigen 1848 til 1850.GetAttachment3

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis man skal fortælle om alle generalens bedrifter, ja, så skal man gennemgå stort set hele treårskrigen.

Jeg holder mig til udfaldet fra Fredericia 6. juli 1849 – grunden til at vi er samlet her i dag.

I 1849 var Fredericia i forsommeren indesluttet af Slesvig-Holstenske oprørere under general Bonin. Slesvig-Holstenerne forskansede sig i stillinger omkring byen og beskød den med artilleri. I Fredericia havde oberst Lunding kommandoen, og han planlagde sammen med hærens nye overgeneral, Frederik Rubeck Henrik von Bülow, et udfald for at sprænge belejringen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Slagplanen blev endeligt fastlagt ved et krigsråd i Vejlby Præstegård ved Strib den 4. juli. Udfaldet skulle begynde kl. 01:00 den 6. juli. GetAttachment4

Der måtte forstærkninger til, for at planen kunne lykkes. Fra Helgenæs blev general Olaf Ryes brigade med skib overført fra Fyn, og en anden brigade under general Christian de Meza kom sejlende fra Als.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tropperne blev overført til Fredericia i små både, skjult for de Slesvig-Holstenske belejrere.

På angrebstidspunktet stod 19.000 danske soldater klar i Fredericias gader, klar til at møde Slesvig-Holstenernes 14.000 mand.

Selv om danskerne var i overtal, havde modstanderne den store fordel, at de kæmpede fra befæstede stillinger.

Det blev en hård kamp, og udfaldet var usikkert, helt frem til solnedgang, hvor kampen var afgjort, og Slesvig-Holstenerne var på flugt.

Preussen trak sig ud af krigen og indgik en våbenstilstand med Danmark. GetAttachment1

Artiklen fortsætter under annoncen

General Bülow led af gigt og et alvorligt anfald hindrede ham i at fortsætte som overgeneral. Han deltog således ikke i Treårskrigens sidste og afgørende slag ved Isted den 25. juli 1850.

Efter krigen boede Bülow i Flensborg i tre år, hvorefter han forflyttedes til København med stillingen komman-derende general. I 1856 trådte han ud af aktiv tjeneste og levede sine sidste år på Sandbjerg Slot.

Han er begravet ved Dybbøl kirke. GetAttachment2

Artiklen fortsætter under annoncen

Generalløjtnant F.R.H. Bülow sejrherren i slaget

ved Fredericia.

… med disse ord lægger jeg kransen fra hæren.

7. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Hør foredrag om udfordringer ved høretab og få gode råd

7. maj 2024 Samfund

Høreforeningen byder alle velkommen til et foredrag med psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard tirsdag den 14. maj 2024, fra klokken 14:00 i Frivillighedens Hus, Perlegade 50 i Sønderborg. Camilla Carlsen Bechsgaard er cand.psych.aut. tilknyttet Høreforeningen som psykolog, og hun vil fortælle om udfordringer og give gode råd vedrørende høretab. Til arrangementet forefindes teleslynge og skrivetolke, og […]

Læs mere...