Kommunen skal betale erstatning for uberettiget fyring

15. august 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

FOA vandt torsdag en voldgiftssag om bortvisning af en tillidsrepræsentant ved Sønderborg kommune.

Det skriver FOA-formand Dennis Kristensen på Facebook.

Tillidsrepræsentanten blev bortvist i 2013 på grund af mistanke om tyveri af medicin fra en beboer, hvor den pågældende leverede ældrepleje.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sagen blev samtidig anmeldt til politiet. I 2014 blev tillidsrepræsentanten frikendt ved Retten i Sønderborg.

Hermed ville almindelig sund fornuft og anstændighed tilsige, at kommunen trak bortvisningen tilbage og lod den pågældende vende tilbage til jobbet.

Kommunen valgte imidlertid at fastholde bortvisningen, og FOA krævede herefter sagen behandlet i en faglig voldgift.

Og torsdag fastslog voldgiftsretten så, at bortvisningen af tillidsrepræsentanten var uberettiget, og tilkendte hende knap en kvart million som erstatning for den mistede løn i opsigelsesperioden. I beløbet er fratrukket , at tillidsrepræsentanten i denne periode havde arbejdsindtægt fra en anden arbejdsgiver.rådhus

Artiklen fortsætter under annoncen

Oveni får hun så også en erstatning for den uberettigede bortvisning på 150.000 kr.

Det resultat er jeg glad for på medlemmets vegne, men det illustrerer desværre, at arbejdsgivere fortsat kan betale sig fra uberettigede opsigelser og bortvisninger.

Og i Sønderborg kommunes tilfælde, at mulighederne alligevel ikke er ubegrænsede.