Fantastisk dansk solokoncert debut for Santiano

17. august 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

topDe fleste af os hernede i området er vel godt og grundigt trætte af at høre om, at vi er udkantsdanmark. Men i weekenden fik Kultur i Syd flere gange slået fast, at Udkantsdanmark  ikke er her hos os. Fem vidt forskellige musikalske oplevelser har weekenden budt på over 3 dage.

Artiklen fortsætter under annoncen

Første aften var mestendels for de “unge teenagere”,  Lørdag var for de “rebelske teenagere”, og søndag aften var turen så kommet til de “voksne”.

Og det er her vi virkelig finder ud af at Sønderborg absolut ikke er en ørken. Søndag aften havde det tyske pop-rock-folk band Santiano Danmarkspremiere med deres første danske solokoncert – og det foregik selvfølgelig i Mølleparken.

Santiano er muligvis endnu ikke så kendt i Danmark, men efter dagens solodebut her i Sønderborg, er vejen ihvertfald banet for, at Santiano kan opnå en større udbredelse i Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Søndagens koncert er svær at placere indenfor de faste musikalske genre-rammer. Bandets musik var en blanding af rock’n’roll ,pop, internationale folkeviser samt irske folkemusik.

Bandet selv kalder stilen for shanti-rock.

Desværre var der kun små 2000 gæster, der havde fundet vej til søndagens koncert, men det var måske også kun godt, at Mølleparken ikke var fyldt til bristepunktet, som den har været de foregående to koncertaftener. Søndagens publikum gjorde god brug af, at der var god plads foran scenen og dansede til de fem tyske sørøveres musik.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

billede

 

5. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Morsom Brecklings Bogcafé med Bent Jensen

5. maj 2024 Kultur

Flere end 200 mennesker indfandt sig søndag eftermiddag i Sønderborghus, hvor Brecklings Bogcafé havde besøg af LINAK-ejer Bent Jensen til en samtale om bogen, Den bedste idé, der handler om netop Bent Jensen og LINAK. Vanen tro tonede Allan Breckling alene frem på scenen og bød velkommen, hvorefter Bent Jensen kom ind – og han […]

Læs mere...