Rutinekontrol gav lang liste med sigtelser

20. august 2015 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Det sker jævnligt, at politiet vinker en bil ind til siden, så de kan foretage en såkaldt rutinekontrol. Og onsdag omkring middag var turen kommet til en bilist på Stenager.

Bilens fører, en 23-årig mand fra Fredericia, havde ikke noget kørekort.Det havde politiet tidligere taget fra ham.Politibil - forfra m blink

Artiklen fortsætter under annoncen

Bilens nummerplader passede sammen med en Citroen C3 – men bilen, som politiet stoppede, var en Fiat Stilo. Den 23-årige var også påvirket af hash.

“Han er sigtet for tyveri af nummerplader, for at køre bil uden kørekort, for at køre i påvirket tilstand og for at køre i en uindregistreret bil”, siger Peter Baum fra Sønderborg Politi.

I bilen sad der yderligere en 23-årig mand, en 19-årig kvinde og en 22-årig kvinde. Alle fra Sønderborg.

Politiet bestemte sig for at ransage bil og passagererne og her fandt betjentene 1,95 gram hash, 1,85 gram amfetamin og en kniv med en bladlængde på 9 cm. Alt dette blev fundet den 23-årige mandlige passager.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den 22-årige kvinde ville ikke være med til ransagningen, så hun tog tre bæreposer fra bagagerummet og ville gå fra stedet.

Det fik hun ikke lov til og politiet konstaterede hurtigt, at de tre bæreposer var såkaldte russerposer. Det er bæreposer foret med alufolie for at narre butikkernes alarmsystemer.

Kvinden kom med på stationen, hvor en kvindelig betjent fandt 0,85 gram hash i kvindens BH.

 

28. april 2024 Kultur, Sønderborg

Igen en helt fantastisk velspillet folkBALTICA-koncert

28. april 2024 Kultur

Lørdag aften blev der spillet masser af folkmusik ved folkBALTICAs udsolgte åbningskoncert i Alsion og flere af tilskuerne nævnte, at de unge musikere på scenen gjorde det helt fantastisk – ikke mindst de unge kvinder, som trådte frem og sang. Albin Paulus, Årets huskunstner, fik også vist, hvor godt han mestrede sine usædvanlige instrumenter. Inden […]

Læs mere...