Augustiana forlænger Prins Henriks udstilling

20. august 2015 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Sommeren igennem er publikum strømmet til Augustiana Kunst- og Skulpturcenter ved Augustenborg Slot for at se prins Henriks skulpturer og kunst.download

Udstillingen skulle have sluttet denne weekend, men Sønderborg Kommune og Augustiana har netop indgået aftale med hoffet om at forlænge udstillingen indtil 6. september, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Prins Henrik har tidligere udstillet sammen med Dronning Margrethe på Aros i Aarhus, men med denne udstilling, Åbent Hjerte, er det første gang, at han udstiller solo. Der er altså tale om et reelt scoop for galleriet på Augustiana, og et besøg af Jyllands-Postens anmelder udløste fem ud af seks stjerner.