Torsdag fløj Alsie Express “Gourmet-ruten” til Als

28. august 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Passagererne var synligt overrasket, da de torsdag eftermiddag gik ombord i Alsie Express’ let genkendelige sorte flyver for at flyve til Sønderborg.

I Københavns Lufthavn var den røde løber rullet ud og passagererne blev modtaget – ikke blot af flyets besætning, men også – af bl.a. Fakkelgaardens kok Steffen Petersen og restaurantchef og sommeliér Thomas Grunddal.

Afgangen kl. 15.15 var i dagens anledning omdøbt til Gourmetruten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fakkelgaarden overraskede flypassagererne torsdag eftermiddag. Foto: Jens Michael Damm

Fakkelgaarden overraskede flypassagererne torsdag eftermiddag. Foto: Jens Michael Damm

Undervejs i luften til Als serverede Fakkelgaardens personale i samarbejde med Alsie Express’ stewardesse en tre retters gourmetmenu. Den bestod af en forret af hjemmerøget laks med vagtelsolæg og urter. Hovedretten var Sprød Gråstener landkylling med snysk og desserten var naturligvis den sønderjyske specialitet: Brødtorte med solbær. Det hele blev ledsaget af et glas solbærsaft fra Vibegaard ved Skærbæk.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Sønderjylland har stolte madtraditioner, som vi på Fakkelgaarden dagligt lader os inspirere af. Men hvorfor skal man kun opleve det, når man besøger et af landsdelens kendteste spisesteder. Det spørgsmål stillede vi os selv, og henvendte os til Alsie Express for at høre om vi måtte servere en gourmet minimenu på vej fra København til Sønderborg. Det var de med på”, siger Pia Ravn fra Fakkelgaarden i en pressemeddelelse.

“Vi mener, at Alsie Express og Fakkelgaarden er to virksomheder, der har mange fælles interesser. Vi vil gerne tiltrække både erhvervsfolk og turister til Sønderjylland, og vise, at vi har nogle fantastiske virksomheder, og en egn, der emmer af historie. Og så er vi specialister på hvert vores område. På Fakkelgaarden har vi i årevis været berømte for et fantastisk køkken og høj service”, siger Fakkelgaardens kommercielle chef Pia Ravn. Nu ved vi, at vi også kan levere i luften, og under et enormt tidspris og minimalistiske forhold.alsie5

Artiklen fortsætter under annoncen

I Alsie Express betyder dagens succes dog ikke, at man vil indføre gourmet-mad som en fast del af menukortet på de fem daglige flyafgange mellem Sønderborg og København. Menukortet vil fortsat bestå af gratis the, kaffe, vand, juice og et stykke chokolade.

“Når vi bliver præsenteret for en ide, tager vi det altid seriøst. Fakkelgaarden kom med noget helt nyt, og så bør vi prøve det. Vi er jo to parter, som dybest set har samme interesse”, siger marketingkonsulent Jan Jørgensen, Alsie Express.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

7. maj 2024 Politik, Sønderborg

Unge kom med deres bud på et byrum på DSB-grunden

7. maj 2024 Politik

På DSB-grunden, som også huser Ungdomshuset Mejeriet, skal der bygges et kollegie og der er lavet et skitseforslag, som viser, hvordan det kan komme til at se ud. “Det forslag er sendt i udbud og så venter vi og ser, hvem der vil købe grunden og bygge”, sagde byrådsmedlem Didde Lauritzen på en ungeworkshop i […]

Læs mere...