Lørdag, den 12. september er der Verdensmesterskab i sønderjysk dialekt i Guderup på Als. En hård og sjov dag, hvor de 22 håndplukkede deltagere fra hele Danmark og ikke mindst Canada og Sverige, skal dyste i deres mestring af den sønderjyske dialekt og kendskab til Sønderjyllands kultur, historie, geografi og gastronomi.

Artiklen fortsætter under annoncen
Der er virkelig lagt op til en sjov og anderledes dag, med underholdning af standup-komikeren Thomas Warberg, den Tryllende Kok og duoen 2 som Wos og frokost med det bedste fra det sønderjyske køkken: Snysk og Skjeern Ech og Brø’ tort, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.
Arrangementet ramme er forsamlingshuset Hos Risa og der er plads til ialt 150 publikummer.
Billetterne var hurtigt revet væk, men efter en omrokering af bordopstillingen i forsamlingshuset, kan vi nu tilbyde yderligere 50 billetter!
Artiklen fortsætter under annoncen
Der har været en utrolig stor opbakning fra sponsorer i hele Sønderjylland til arrangementet, som viser, at man er stolte af den sønderjyske dialekt og at være en del af den sønderjyske kultur – det kan godt være vi bor i udkanten af Danmark, men vi ligger i midten af Verden!
Deltagerne spænder vidt – fra fødselsår 1933 til 2000 – så den sønderjyske dialekt har store chancer for at overleve i fremtiden også.
Synnejysk ska’ snakkes !
Artiklen fortsætter under annoncen
Hele holdet bag VM i Synnejysk glæder sig utroligt meget til en rechte gemytle daw i Gu’rup.