Torsdag eftermiddag var det boldtid på Alsie Express Park i Sønderborg. Nummer tre i superligaen, Randers FC, skulle her møde Sønderborg FC, der er placeret i Danmarksserien. Kampen udviklede sig sløvt i starten, hjemmeholdet formåede ikke rigtig at få hul igennem det randrusianske forsvar, hvor imod Randers formåede at score et mål i første halvleg.
Efter pausen, udviklede spillet sig katestrofalt for Sønderborg FC. Først scorede Randers et mål, siden hen et til, og bang, bang, bang, stod der pludselig 0 – 6 til Randers. Det var desværre at mærke på spillerne fra Sønderborg FC, der ellers havde kæmpet en brav kamp mod Superligaholdet fra Randers. Der var formodentlig en del af tilskuerne på stadion, der havde håbet på en sejr til hjemmeholdet. Igennem en stor del af kampen, bibeholdt en del af tilskuerne da også håbet, men efterhånden som kampen skred frem, blev der flere og flere kommentarer i stil med den denne:
“Det er lidt trist, men havde vi egentlig en realistisk chance?”.
Selvom hjemmeholdet tabte, så tog tilskuerne det med godt mod, og flere udtrykte, at de så frem til den næste kamp mod Marstal/Rise, der spilles 27 .september på Marstal Stadion.
Hvis du ikke har lyst til at følge hjemmeholdet helt til Marstal, så er der lørdag formiddag mulighed for selv at være aktiv spiller, når Nova Data i samarbejde med Føtex lukker op for en stor FIFA-turnering på XBOX ONE fra klokken 10.
Læs mere om arrangementer og om hvordan du tilmelder dig til FIFA turneringen HER