Fredag morgen sættes der navn på ti vandkantsprojekter

30. oktober 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Nordeuropas største badeland ved Vesterhavet, en fynsk marina, Nordals Ferieresort og promenade nord for Odense og et besøgscenter ved Stevns Klint på Sjælland. Det er bare nogle af de 38 projekter, som er med i opløbet til en kystforsøgsordning, der skal styrke den danske kyst og naturturisme.Nordals

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvilke ti projekter, der vælges ud og bliver til virkelighed, offentliggøres fredag morgen, oplyser TV2.

Det er allerede sikkert, at 10 af projekterne vil blive gennemført. Det blev besluttet, da den tidligere regering, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti i december 2014 opfordrede alle vandkantskommuner til at indsende ansøgninger om kystprojekter til en arbejdsgruppe, men med regeringens lempelse af planloven kan flere af projekterne blive til virkelighed.

Det vækker jubel i flere kommuner, som øjner en mulighed for at tiltrække flere turister.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forening vil redde kysterne

Men Dansk Naturfredningsforening er bekymrede og har samlet 120.000 underskrifter ind for bevarelsen af de danske kyster.

“Det særlige ved Danmark er, at der er fri og lige adgang til kysterne. Når det bliver bebygget bliver det i højere grad set som privat. Når du liberaliserer, opgiver du ideen om, at det er demokratisk proces, der beslutter, hvordan der skal se ud ved kysten”, siger præsident i  Danmarks Naturfredningsforening (DN).

Artiklen fortsætter under annoncen

Minister: Mere frihed

Ifølge erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) skal Naturfredningsforeningen ikke være bekymrede for hoteller i strandkanten.

“Vores ambition er at give noget mere frihed til kommunerne, som i dag er underlagt en meget, meget restriktiv praksis i forhold til, hvad planloven giver mulighed for. Vi giver en form for frihedsbrev til kommunerne, og det kommer vi til at diskutere”, siger Troels Lund Poulsen.

7. maj 2024 Politik, Sønderborg

Unge kom med deres bud på et byrum på DSB-grunden

7. maj 2024 Politik

På DSB-grunden, som også huser Ungdomshuset Mejeriet, skal der bygges et kollegie og der er lavet et skitseforslag, som viser, hvordan det kan komme til at se ud. “Det forslag er sendt i udbud og så venter vi og ser, hvem der vil købe grunden og bygge”, sagde byrådsmedlem Didde Lauritzen på en ungeworkshop i […]

Læs mere...