Borgmesteren tager til COP21 i paris

27. november 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg har siden 2007 haft en vision om at blive Europas første CO2-neutrale område. Visionen omsættes til handling i ProjectZero, som med en række initiativer sikrer, at så mange borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner som muligt tager del i arbejdet med at dele viden og energioptimere. Den indsats lykkes så godt, at Sønderborg lige nu er foran delmålet på 25 pct. reduktion i CO2-emissionen i 2015.projectzero_300x150-09-2015

Artiklen fortsætter under annoncen

En effekt er, at borgmester Erik Lauritzen er inviteret til at deltage i COP21 i Paris i begyndelsen af december. Han skal – ifølge programmet fordi Sønderborg som en af de første byer i verden committede sig til klimasamarbejdet i Compact of Mayors – deltage i en round table-diskussion. Gæsterne skal her høre om, hvilke konkrete politiske visioner og handlinger, der ligger til grund for, at Sønderborg rent faktisk rykker på klimaområdet: Hvad er det, andre kan lære af?

Dette COP-møde har netop fokus på, at klimaindsatsen snarere kan og skal løftes med byer og kommuner end af lande, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmesteren får følgeskab i Paris af direktør Peter Rathje, ProjectZero, og to elever fra Sønderskov-Skolens klimapatrulje, Mads Fenneberg og Holger Balslev, der netop er eksempler på, hvordan arbejdet foregår i form af videndeling og påvirkning af adfærd over alt og i alle aldre.

 

 

 

6. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Hotel Alsik fejrer sine første fem år

6. maj 2024 Erhverv

I dag, mandag, er det fem år siden Steigenberger Alsik Hotel & Spa åbnede dørene for gæster – og frem til torsdag fejres fødselsdagen med en række supergode fødselsdagtilbud. I dag står Hotel Alsik som et fyrtårn på Byens Havn. ”Det var ikke let at finde frem til navnet til hotellet. Vi er jo nogle, […]

Læs mere...