Skøjteløberne er kommet på is

Arkivfoto

Arkivfoto

28. november 2015 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Nu kan enhver der har modet komme på skøjtebanen og udfolde sine talenter på glat is. Lørdag middag blev skøjtebanen indviet med musik, åbningstale, julemand og skøjteopvisning.

Det var Michael Vogensen, der godt pakket ind i vintertøj, gav en række af julens sange og selvfølgelig spillede han selv guitar til.

“Nu håber jeg I vil bruge skøjtebanen rigtigt meget i de kommende måneder”, sagde Charlotte Riis Engelbrecht, der er formand for blandt andet Kulturudvalget i sin tale.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun rundede den af med de ord, som langt de fleste børn havde ventet på:

“Skal vi ikke kalde på Julemanden”.

Og det gjorde både børn og voksne, så julemanden kom gående med en trækvogn fyldt med godteposer, der blev delt ud til de mange børn – og mens de fyldte sig med slik, så kunne de se, hvor dygtige skøjteløberne fra Vojens Skøjteklub er.

De leverede et flot show – og så ved vi allesammen, hvordan det kan komme til at køre for os, hvis bare vi spænder skøjterne på ret tit og øver os.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rigtigt mange begyndte at øve straks.

billede

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...