Kultur i Syd genudsender Gnags i Mølleparken

Arkivfoto

Arkivfoto

11. december 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Gnags havde en helt fantastisk aften den 5. juni i år sammen med et publikum, som havde fyldt Mølleparken i Sønderborg til sidste plads, og derfor har Kultur i Syd bestemt sig for at genudsende Gnags i en ny koncert i 2016.

De vilde kaniner svingede som aldrig før og Peter A.G. fortalte begejstret, hvordan Gnags i sin tid byggede både rutinen og renommeet op via venner på Als og småjobs i og omkring Sønderborg, skriver Kultur i Syd i en pressemeddelelse.

Publikum svarede igen ved at skabe en stemning, som fik Gnags til at sprudle af energi og spilleglæde. De spillede nærmest over evne i den lune juni aften, og koncerten blev, efter publikums reaktioner at dømme, sæsonens bedste.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 2016 bliver det sæsonens sidste koncert, den 27. august, og mon ikke det bliver en afslutning med manér?

Ud over Gnags vil et andet kendt dansk navn give koncert i Mølleparken samme aften.

Koncerterne afvikles begge på scenen i Mølleparken samme aften, og er med på Kultur i Syds partoutkort for 2016.

 

Partoutkort

Salget af det nye partoutkort er allerede godt i gang med flere end 3.000 solgte kort. Partoutkortet kan købes på Billetnet og på salgsstederne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Introduktionsprisen er kun 799 kr. Fra og med den 25. december, eller når der er solgt 4.500 partoutkort, stiger prisen til 925 kr.

Billetter til de enkelte koncerter kan købes fra den 1. februar 2016.

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...