Pligtende Kalder på den sjoveste og mest tænksomme måde

Arkivfoto

Arkivfoto

21. januar 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag aften nød godt tres gæster i Sønderborghus en virkelig god, sjov og underholdende med Pligten Kalder, som har en række sange, hvor det skinner klart igennem, der er tænkt over teksterne.

Og ind imellem orkesteret dryssede sange ud til publikum, blev der snakket og snakket og snakket.

“Når vi spiller må I også gerne snakke, hente øl og sådan. I må bare ikke være stille. Det kan jeg slet ikke ha'”, siger Johan Olsen, som iøvrigt er forsker ved Københavns Universitet. Det er også forbudt at danse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I ved jo, hvordan kroppen ser ud, når i danser”, siger Johan Olsen.

“I skal huske, han plejer at se på kroppen gennem et mikroskop og så skal den ligge helt stille. Hvis der er liv, så er det som regel noget, der udvikler sig dårligt”, siger Torben Steno.

Sangen der stopper depressioner

Det sker indimellem, at livet kan føles både trist, gråt og meningsløst.

“Det har vi skrevet en meget positiv sang om. Den hedder: Hvorfor er jeg ikke død. Står du en dag ved afgrunden, så syng den – og spar samfundet for en masse medicinudgifter “, siger Torben Steno.

Artiklen fortsætter under annoncen

Livet og døden er store spørgsmål – og druk er et lige så stort spørgsmål. Det høres tydeligt i den eksistentielle tekst til Jeg kan ikke finde mine nøgler.

“Når man har drukket rigeligt, så sker det, at nøglerne pludselig er væk og man leder og leder – og finder dem”, siger Johan Olsen og fortæstter:

“I stedet for at blive jublende glad, så føler man sig bare dum. Det er sgu’ da underligt”.

Fold dig ud med alderen

Forresten har adskillige af os noget at se frem til, når vi bliver ældre.

Artiklen fortsætter under annoncen

“De af jer, der får Alzheimer kan se frem til den første tid, for der kan i virkelig udfolde jer”, siger Torben Steno, der netop havde slået streg under, han er ældste mand i bandet.

“Det fornemmer man klart”, lød det fra de andre.

billede

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...