Partoutkortene til Nord Als Festival er solgt

31. marts 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Nord Als Musikfestival, som finder sted i de smukke omgivelser ved Nordborg Slot, kan nu melde ud, at festivalen hen over påsken har solgt samtlige partoutbilletter til årets festival.nordals

Det er med stor tilfredshed og stolthed, at folkene bag festivalen kan konstatere, at festivalens trofaste publikum har kvitteret for vinterens hårde slid med at købe sommerens festivaloplevelse i særdeles god tid, skriver festivalarrangørerne i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er kun meget få endags-billetter tilbage, som festivalen forventer at sælge indenfor kort tid.

Publikum på årets festival, som står i kalenderen den 10. og 11. juni,  kan blandt andet opleve Dodo & The Dodos, Joey Moe, Kim Larsen, Suspekt, Hverdagens Helte, Italo Brothers og mange mange flere.