Vækstrådet har fundet en erhvervsturismechef

6. april 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Det er en mand med meget stort kendskab til salg og marketing, der fra 1. maj bliver erhvervsturismechef i Sønderborg Vækstråd. Klaus Jørgensen har samtidig et godt lokalkendskab, idet han i en årrække har haft bopæl i Høruphav.vækstråd

Artiklen fortsætter under annoncen

Klaus Jørgensen kommer fra en stilling som markedsdirektør i DanAvl, et selskab under Landbrug & Fødevarer, hvor han over de seneste år har ledet en større omstillingsproces med fokus på opbygning af salgskanaler og organisering. Klaus Jørgensen har tidligere også været underdirektør i Danfoss, hvor han blandt andet var leder af koncernens salgs- og marketingprogram.

”Det er med stor tilfredshed, at vi kan byde Klaus Jørgensen velkommen hjem til Sønderborg-området som leder af Sønderborg Konference & Event Service. Med Klaus Jørgensen på plads kan vi fra 1. maj for alvor gå i gang med synliggørelsen af Sønderborgs mange tilbud til organisationer og virksomheder, når det kommer til konferencer, seminarer og studieture. Klaus har ikke bare kompetencerne til at sætte vores aktiviteter i system og få dem ud over rampen på globalt niveau. Han er også med sine mangesidede erfaringer en klar styrkelse af Sønderborg Vækstråd helt generelt”, siger direktør i Sønderborg Vækstråd, Ole Daugbjerg.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg ser frem til den spændende opgave med at få Sønderborg-området markant på landkortet, når organisationer og virksomheder skal vælge værtsby for deres næste konference, seminar eller besøg”, siger Klaus Jørgensen, der tiltræder sit nye job den 1. maj. Han får adresse på Stenager 2 i Sønderborg

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...