STU-elever er med til at lave Strandpromenaden

Arkivfoto

Arkivfoto

7. april 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Kanten ved Strandpromenaden bliver sat i stand af firmaet Chr. Johannsen fra Rødekro og i den seneste uges tid har de fået rigtig god hjælp af en flok STU-elever fra skolen på Ulkebøldam.

“STU-eleverne flækker granitsten for os og opgaven er ret vigtig. Hvis vi ikke får de færdige sten ned på Strandpromenaden, så kan vi ikke lave kanten færdig”, siger betonformand Johnny Frandsen til SønderborgNYT.

Kjeld Senger, der er projektleder hos Chr. Johannsen fortæller, at STU-eleverne snart skal i samlet flok til Strandpromenaden.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Så kan de se, at de sten, som de har flækket, når de ligger, hvor de skal. Og vi skal nok huske at sige til dem, at om 20 år kan de gå ned og se på stenene igen”, siger Kjeld Senger.

Skolens Karsten Nybjørn siger til SønderborgNYT, at det er godt for eleverne at lave noget, der rent faktisk skal bruges.

“Og så tjener skolen lidt penge, så vi allesammen kan tage til Bornholm uden at vi skal bede eleverne betale en del af turen”, siger han.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...