Døgnrapporten: Et enkelt indbrud – og to forsøg

8. april 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Natten til fredag kl. 02:25 gik alarmen i et kontor på Holger Drachmanns Gade, fordi en rude blev knust.

“Vi ved ikke om tyvene har været inde på stedet eller om alarmen har skræmt dem væk”, siger vagtchef Henrik Sønderskov fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Tyve minutter senere vågnede en beboer i en lejlighed på Ringgade ved, at der var støj fra et vindue, hvor en tyv prøvede at komme ind. Da beboeren tændte lyset, stak tyven af fra stedet.

Kl. 03:06 var den gal på Blommehaven. Her vågnede en ældre borger ved, at noget glas blev knust. Da han kom op, var tyvene stukket af, men der var blevet rodet godt og grundigt rundt i husets skuffer og skabe.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er endnu ikke opgjort hvad der blev stjålet, men hvis nogen har set noget i nattens løb så vil vi selvfølgelig gerne høre om det”, siger Henrik Sønderskov.

Politiet kan du kontakte på tlf. 1-1-4.

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester hylder Lil Lacy med portrætkoncert

7. juni 2026 DET SKER

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til portrætkoncert af orkestrets huskomponist Lil Lacy. Koncerten præsenterer tre af hendes værker, der udspringer af dialogen mellem komponist og musikere. Det sker torsdag den 11. juni i Koncertsalen Alsion. Lil Lacy er Sønderjyllands Symfoniorkesters huskunstner i årene 2024-2024, og hendes musikalske samarbejde med orkestret har en særlig dybde, der opstår gennem […]

Læs mere...