Få et glimt fra Grønland i KunstPunkt

4. maj 2016 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Det er i enhver henseende et stort emne, de tager fat på, de seks kunstnere, som udstiller på Kunstpunkt i Augustenborg i sidste halvdel af maj.20160326_152509 - Kopi

Her er der mulighed for at se Arktis og Grønland skildret ud fra seks forskellige synsvinkler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Se hvordan akvarellens sarthed, raku keramikkens krakelerede glasur og maleriets evne til både abstraktion og naturalisme, på hver sin måde gengiver storhed og skrøbelighed i den Arktiske  natur, skriver kunstnerne i en pressemeddelelse.

Alle seks er optaget af det storslåede i både natur og mennesker på de egne. Et par af dem har rejst i Grønland og på Nordkap adskillige gange. De kan ligesom ikke holde op igen. De andre er blevet smittet af de begejstrede skildringer. Så de har taget fat på emnet med det som udgangspunk, og med udgangspunkt i, hvad de, sammen og hver for sig, har sat sig ind i om emnet. Ikke mindst  den globale opvarmning er blevet meget konkret i udstillernes bevidsthed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udstillerne er: Fritze Lundstrøm – akvarel, Marianne Ruwald – akrylmaleri, Kate Kanstrup – raku keramik, Ruth Søe  – papircollage, Erik Pedersen – akrylmaleri, Lisbeth Holm – oliemaleri.

På udstillingen vil man desuden kunne se et udvalg af grønlandsk kunsthåndværk, dragter, sælskind og meget mere.

Udstillingen er åben fra den 13. til den 26. maj.

Søn-og helligdage  kl. 11 – 17.

Hverdage kl. 13 – 17.

Der er fri entre.

Fernisering fredag den 13. maj kl. 15 med underholdning ved Grønlandskoret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle er velkommen.

3. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Kunderne er velkomne til SONFORs generalforsamling

3. maj 2024 Erhverv

Mandag den 27. maj holder SONFOR ordinær generalforsamling og som noget nyt kan kunderne være med. ”Vi vil gerne invitere kunderne indenfor, så de kan møde bestyrelsen og opleve, hvordan arbejdet med at lede et forsyningsselskab frem mod en grønnere hverdag. Bedre spildevandshåndtering, affaldssortering og rent drikkevand er jo noget, der bør optage os alle, […]

Læs mere...