Nordborgs U15-fodboldpiger er i Mesterrækken

25. maj 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Med en 3-0 sejr på udebane over Taulov, sikrede NB’s U15 piger sig førstepladsen i U15 piger 1 rækken og det allerede tre runder før turneringens afslutning. Pigerne er stadigvæk ubesejrede og har ikke lukket mål ind endnu og samtidig scoret hele 28 af slagsen i blot seks kampe.

Derfor skal pigerne spille i Mesterrækken efter sommerferien.

Den suveræne førsteplads og oprykningen er kulminationen på en enorm flot sæson for pigernes vedkommende, som udover oprykningen kan bryste sig af at være blandt landets 8 bedste hold i Futsal -og det i en aldersrække højere end den de fleste af pigernes alder ellers passer til, skriver Nordborg Boldklub i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Pigerne var i pinsen til et stævne i Holland, hvor de også præsterede flot og endte blandt de 5 bedste ud af små 40 hold.

Der venter altså pigerne og deres trænere, Kim Hansen og Bo Rasmussen, et spændende efterår, som ganske givet byder på lange køreture for at spille kamp. Det er pigerne dog vant til, idet de allerede i forårets turnering har været i Nr. Bjært, Vonsild og Taulov og i futsal flere gange i Esbjerg og på Aalborg kanten for at spille. Heldigvis har pigernes forældre udvist stor opbakning både på ude – og hjemmebane og i forbindelse med kørsel.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...