Broager-borgere gør klar til fælles medborgerhus

26. maj 2016 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Siden oktober 2014 har en projektgruppe af frivillige i Broager sammen med Sønderborg Kommune lagt planer for brugen af det gamle rådhus i Broager til et kommende medborgerhus med en indretning der tilgodeser foreninger, interessegrupper, organisationer, hobbyfolk og mange flere i Broager og omegn.

“Et enigt byråd sagde ja til projektet i oktober sidste år. Vi er blevet forsinket nogle måneder, fordi vi har afventet den politiske beslutning omkring biblioteket. Biblioteket forbliver i de nuværende lokaler, så nu har projektgruppen valgt en smal styregruppe, som bliver bindeled til kommunens arbejde i efteråret med at ombygge det tidligere rådhus”, fortæller Erik Krogh. Han er koordinator og talsperson for de mange frivillige, som allerede nu er engageret i projektet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Heldigvis har vi fået bred tilslutning fra de foreninger og interessegrupper, som bliver de fremtidige brugere af medborgerhuset. Kommunen har støttet os med nødvendig viden om organiseringen af arbejdet, og kommunen tilrettelægger ombygningen. Selv skal vi skaffe penge til inventaret, så vi håber på stor velvillighed fra det lokale erhvervsliv og fonde, som sædvanligvis ser positivt på projekter, der fremmer livskvalitet og det sociale liv i et lokalsamfund, siger Erik Krogh i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han forventer stiftende generalforsamling i oktober – og at alle tre etager i det tidligere rådhus kan tages i brug i februar-marts næste år. Især brugere af Degnegårdens og Annasmindes lokaler ser frem til, at medborgerhuset kan tages i brug.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...