Flere og flere langtidslejer bil hos Europcar

9. juli 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

 

 

Europcar i Sønderborg oplever en stigning i antallet af langtidsudlejninger – blandt andet til nyansatte. De vælger den fleksible lejeløsning, indtil prøveperioden er ovre, og de har større tryghed i ansættelsen.

Med et nyt job langt fra hjemmet er det ofte nødvendigt med en ekstra bil i indkørslen. Men ifølge Europcar på Ringgade i Sønderborg er der en klar stigning i antallet af nyansatte, der i de første måneder vælger den fleksible løsning at langtidsleje en bil i stedet for at suse ned til bilforhandleren og skrive under på en købsaftale. Faktisk oplever biludlejningsselskabet en mangedobling i antallet af nyansatte, der benytter sig af tilbuddet om månedsleje.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Folk har taget ved lære af krisen og tænker sig bedre om, inden de bruger en masse penge på en ny bil. Stigningen i antallet af månedsudlejninger på to-tre måneder er især båret af nyansatte, der gerne vil vente til efter prøveperioden med at købe egen bil”, siger Jens Peter Jensen, afdelingsleder i Europcar Sønderborg i den pressemeddelelse.

I princippet minder månedsleje meget om leasing, men adskiller sig på nogle afgørende punkter. Den månedlige ydelse er lidt højere, men til gengæld er det en mere fleksibel løsning, der kun løber én måned ad gangen i modsætning til minimum et år ved leasing. Samtidig er lejere automatisk dækket af ansvars- og kaskoforsikring, hvilket øger gennemsigtigheden.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

7. maj 2024 Politik, Sønderborg

Unge kom med deres bud på et byrum på DSB-grunden

7. maj 2024 Politik

På DSB-grunden, som også huser Ungdomshuset Mejeriet, skal der bygges et kollegie og der er lavet et skitseforslag, som viser, hvordan det kan komme til at se ud. “Det forslag er sendt i udbud og så venter vi og ser, hvem der vil købe grunden og bygge”, sagde byrådsmedlem Didde Lauritzen på en ungeworkshop i […]

Læs mere...