Ulykke: Sussi spiller uden Leo i Hesteskoen

9. juli 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sangduoen Sussi og Leo aflyser to koncerter, efter at Leo Nielsen faldt ned fra en stige og brækkede hoften. Det skriver nordjyske.dk.

Sussi tror dog på, at parret ikke behøver at aflyse flere koncerter udover søndagens koncert til Ringriderfesten i Sønderborg og mandag i Pakhuset i Skagen.

“Leo faldt ned fra en stige og landede direkte på hoften. Han er jo ikke en af de mest velpolstrede, så der var ikke noget til at tage fra. Det har så betydet, at han har skullet have skiftet både det øverste af knoglen i lårbenet og hofteskålen”, fortæller Sussi til Nordjyske.

Artiklen fortsætter under annoncen

Søndag giver Sussi koncert i Hesteskoen sammen med en substitut – guitaristen Allan Lassen, som hun har nået at øve med fredag.

“Sussi tager nogle venner med, så det bliver skidesjovt”, siger Jesper Kock til SønderborgfNYT.

Han er den ene halvdel af duoen bag Hesteskoen. Den anden halvdel er Niels Isaksen. De agter at byde på en oplevelse ud over det sædvanlige, så der er altså god grund til at kigge indenfor i Hesteskoen søndag.