Up-Foot – smart løsning når kvinder skal barbere ben

19. juli 2016 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

“Hjælp os far. Kan du ikke opfinde noget, der gør det mindre risikabelt at fjerne hår på benene, når vi er i bad. Vi står i alle mulige og umulige stillinger, slår ryggen ind i armaturet, og skær os, når vi mister balancen. Badeværelser må være designet af mænd, der ikke barberer ben”.Up-foot i praktisk brug

Artiklen fortsætter under annoncen

Sådan sagde de to Broager-piger Louise og Trine til deres far, international industritekniker Jan Jepsen. Pigerne vidste, at deres far aldrig siger nej til en ”opfinder-opgave”.

Efter en del udviklingsarbejde fandt Jan løsningen. En smart og enkel fodstøtte – Up-Foot – til montering i knæhøjde i et hjørne af brusekabinen. Up-Foot er nærmest genial i al sin enkelhed og fremstillet i poleret rustfrit stål. Den er enkel at montere, fordi både boreskabelon, diamantbor og nødvendige skruer følger med – og så er den rengøringsvenlig. Det eneste, der kræves for at montere Up-Foot, er en boremaskine.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jan Jepsen har designbeskyttet og varemærkeregistreret Up-Foot. Dele af produktionen foregår i Broager ved Sønderborg.

Up-Foot er egentlig tænkt til installering i hoteller verden over, og derfor skete lanceringen på en international hotelmesse i London. Her vakte Up-Foot stor opmærksomhed, og er udover det engelske marked på vej ind i Tyskland og Østrig, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.Up-Foot-5

Artiklen fortsætter under annoncen

Fodstøtten henvender sig til et stort marked. 95 pct. af alle kvinder barberer ben, når de er i bad, og heraf gennemfører 85 pct. også intim barbering. 60 pct. mænd fjerner også uønsket hårvækst, når de er i bad. Antallet er stigende bl.a. fordi cykling og ekstremsport er in. Uønsket luftmodstand og risikoen for at få hår i et sår ved styrt skal fjernes.

Jan Jepsen har sagt farvel til det faste job som international industritekniker, og satser nu på udvikling af flere enkle og brugervenlige effekter til badeværelset.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...