Oversvømmelsesproblemer i Tøtmose løses i efteråret

2. august 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Da regnen 2. juledag sidste år silede ned i timevis og oversvømmede Tøtmose både ude og desværre også inden døre, var bægeret mere end fyldt for nogle af lejerne. De ville ikke tilbage. Andre har været genhuset i flere måneder, inden de vendte tilbage i maj.

”Det var for nogles vedkommende anden gang, de måtte genhuses, og det er naturligvis ikke holdbart – hverken for boligforeningen eller lejerne. Derfor gør vi nu noget. Med projektet anser vi risikoen for gentagelse for at være minimal. Vejret 2. juledag var ekstremt – Beredskabet var ude til 60 såkaldte “hændelser”. Vi vil gøre det yderste for at undgå gentagelser”, siger Frode Sørensen, formand for teknisk udvalg i en pressemeddelelse, og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har i samarbejde med Sønderborg Forsyning valgt at fremrykke byggemodningen af området og allerede nu anlægge det fremtidige system, som omfatter rørledninger, grøfter og bassiner”.

På sigt er det meningen, at området syd for Johanne Hansens Vej byggemodnes. Det er i den forbindelse, at endnu et overfladebassin bliver lavet, ligesom en afløbsledning ventes lagt gennem det nye boligområde fra bassinet til vandløbet Holbæk.

Den videre plan for projektet er, at teknik- og miljøudvalget på sit næste møde, den 9. august, godkender projektet og at der holdes licitation på det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arbejdet ventes udført i september-oktober.

 

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...