20-årig anholdt for hærværk og kørt direkte i fængsel

11. august 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Når man er udeblevet efter en orlov fra Statsfængslet ved Renbæk, så er det ikke videre smart at opføre sig sådan, at der er nogen, der ringer til Politiet.

Det vidste en 20-årig mand fra Kolding ikke, da lige omkring kl. 18 onsdag stod og sparkede til en bil ved Alsion.

“Det var en, der så det og han ringede til Politiet, som sendte en patrulje”, siger Peter Baum fra Politiet.politi

Artiklen fortsætter under annoncen

“Den 20-årige smuttede ikke væk fra den bil, han havde sparket på, men lagde sig ved siden af den. Derfor havde anmelderen en formodning om, at den unge mand kunne være påvirket eller psykisk syg”, siger Peter Baum til SønderborgNYT.

Hærværksmanden, der viste sig at være fuld,  blev sat ind i politibilen og kørt til Politigården.

“Her truede han en betjent flere gang og det blev der skrevet rapport på, så der nu er flere sigtelser end den for hærværk”, siger Peter Baum.

Artiklen fortsætter under annoncen

Prikken over i’et var, at en søgning på ham i politiets database viste, at han burde have opholdt sig i Statsfængslet ved Renbæk – så han blev kørt dertil.

Oven i de sigtelser, som hans tid på fri fod har ført med sig, så vil der gå en rum tid, inden man fra fængslets side mener, at han er egnet til at få orlov.

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester hylder Lil Lacy med portrætkoncert

7. juni 2026 DET SKER

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til portrætkoncert af orkestrets huskomponist Lil Lacy. Koncerten præsenterer tre af hendes værker, der udspringer af dialogen mellem komponist og musikere. Det sker torsdag den 11. juni i Koncertsalen Alsion. Lil Lacy er Sønderjyllands Symfoniorkesters huskunstner i årene 2024-2024, og hendes musikalske samarbejde med orkestret har en særlig dybde, der opstår gennem […]

Læs mere...