Oplev de danske volley-herrer spille EM-kvalifikation i Sønderborg

14. august 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Ny undersøgelse viser, at volleyball er den mest populære sportsgren ved OL i Rio og du kan opleve de danske volleyherrer spille EM-kvalifikation på hjemmebane i Sønderborg den 16.-18. september.

Verdens bedste volleyballspillere har den seneste uge begejstret sportsfans ved OL i en sådan grad, at to ud af tre peger på volleyball som den mest populære sportsgren ved Legene i Rio.

Det viser en undersøgelse fra fivethirtyeight.com.

Den 16.-18. september kommer det danske herrelandshold i centrum, når de på hjemmebane i Humlehøj Hallen i Sønderborg tørner sammen med Finland, Sverige og Portugal i jagten på EM-billetter.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg ser utroligt meget frem til at vise den mest populære sportsgren ved OL frem på dansk grund,” siger landstræner Mikael Trolle i en pressemeddelelse.

”Jeg tror, mange danskere under OL har fået øjnene op for volleyball, og hvor attraktiv sporten er. EM-kvalifikationen i Sønderborg er en fantastisk mulighed for at opleve topvolleyball på nærmeste hold med det det danske herrelandshold i centrum, når de kæmper om EM-billetter på hjemmebane,” siger han. Det er også en god chance for annoncører, der vil have vist deres banner i hele Skandinavien.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Man behøver ikke være volleynørd for at få en fantastisk sportsoplevelse til EM-kvalifikationen.”

Interessen for at vise kvalifikationskampene er også stor. Zibra Sport producerer og viser samtlige kampe fra Sønderborg. Desuden viser verdens førende sport-streamingkanal laola1 kampene, og finsk TV forhandler i øjeblikket om også at transmittere kampene.

“Der er fuld fart på bookingen af billetter til kvalifikationen. Finske fans har købt 150 billetter til alle kampe, og flere danske volleyball klubber har lejet sommerhuse og tager på klubtur til området”, siger Thomas Bjørn-Lühti til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Altså er det et arrangement, der trækker gæster til Sønderborg.

Køb billetter til EM-kvalifikationen den 16.-18. september i Sønderborg her: volleyball.nemtilmeld.dk 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...