Elstrup Mølles Venner inviterer til Høstmarked

4. september 2016 Kultur Skrevet af: Michael Kjær

Den 10. og 11.september er der Høstmarked i Elstrup Mølle, begge dage fra kl.10-16.

Der er kræs for store og små. Boder i møllen og på gårdspladsen. Med blandt andet krydderier, strik, patchwork, tasker, ting i træ, smykker, vin, tupperware, porcelæn, honning, pileflet, hjemmesyltet og frugt fra Stevninggård.

Begge dage vil der være pløjning med hest og gamle traktorer og hestevognskørsel og søndag danser folkedanserne kl. 14, ligesom der er loppemarked begge dage med mulighed for at købe en standplads.

Artiklen fortsætter under annoncen

Møllecafeen er åben begge dage, hvor der kan købes kaffe og kage.

Elstrup Mølles Venner ønsker alle velkommen til en hyggelig weekend.