Broager Sparekasse slukker pengeautomaten i Dybbøl

19. september 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Fra onsdag bliver der slukket for Broager Sparekasses pengeautomat ved Dagli’Brugsen i Dybbøl.

Automaten er for dyr i drift, i forhold til, hvor mange der bruger den.

Automaten har i mange år fungeret som en ekstra udbetalingsfilial for sparekassen, men nye smarte løsninger betyder, at automaten bliver brugt for lidt til, at det giver mening at holde den kørende.

”Der er flere grunde til, at vi har valgt at lukke automaten”, siger Morten Vestergaard, underdirektør i Broager Sparekasse i en pressemeddelelse og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

” I dag bruger flere og flere løsninger, som altid er tilgængelige på mobilen. Det er for eksempel Swipp, hvor man nemt og sikkert kan ”sende” penge til andre. Men også Netbank og Mobilbank bruges flittigt.

Fokus på andre services

En anden grund til, at automaten lukkes er, at den type automat ikke serviceres længere efter årsskiftet.

Sparekassen har valgt, ikke at investere i en ny.

”Det ville kræve en ny automat, som samlet ville løbe op i et stort beløb. Vi vil hellere bruge de penge på andre måder i sparekassen, som gavner vores kunder og lokalområdet”, lyder det fra Morten Vestergaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

Stigende sikkerhedskrav har også medvirket til, at pengeautomaten i Dybbøl lukkes.

Broager Sparekasse har hæveautomater i Broager, Sønderborg, Gråsten, Høruphav og Aabenraa hvorfra der kan hæves danske kroner såvel som Euro. De har således fortsat flere automater i området end flere af de større pengeinstitutter.

Køb ind lokalt og hæv penge

Dagli’Brugsen i Dybbøl giver dog kunderne – i det omfang det er muligt – mulighed for at hæve kontanter i butikkens åbningstid. De opfordrer til, hvis du alligevel skal have handlet ind til madpakken eller aftensmaden, at gøre det i Dagli’Brugsen, og i samme omgang hæve de kontanter, som du har brug for.

19. maj 2024 112, Sydals

Det er højsæson for have- og naturbrande

19. maj 2024 112

  Efter en lang vinter, hvor frosten har drænet planterne for vand, skal der kun en smule sol til at udtørre naturen og skabe brandfare, oplyser Beredskab Sønderborg. Det er især aske og cigaretskod, afbrænding af haveaffald og brug af ukrudtsbrænder, der er årsag naturbrande. Og mange benytter det gode vejr i Pinsen til grill […]

Læs mere...